Salt og sødt er menneskenes blod

Drik det eller kravl op i træerne

Og kald til vandviddets bøn

Send dine sønner ned til floden

De vil skære i dem

Men kun én gang

For de er mennesker

Af kød og blod

Af salt og sødt

Af nød og lyst

Mennesker

Den blomst revolutionen plantede

Har aldrig rigtigt blomstret

Nu sidder du dér med din lænkede abe

Og prøver at fortælle den om det tabte

Men tale vil du ej om stormandspolitik

Og overleve vil du ej

Selvransagelsens nådesløse blik

For du er osse én af dem

Af kød og blod

Af salt og sødt

Af nød og lyst

Mennesker

O mennesker