Der var engang en der hed Harry

Han gik på to ben og var et menneske

Men i grunden var han dog en Steppeulv

Han vidste meget af det som mennesker

Med god forstand kan lære

Han var en temmelig klog mand

Men ét havde han ikke lært

At være tilfreds med sig selv og sit liv

I sin ungdom da han endnu var fattig

Foretrak han at sulte og gå i laser

For herved at redde sin uafhængighed

Han solgte sig aldrig for penge

Til kvinder eller de store

Han kastede altid det bort

Som i alverdens øjne var hans fordel

For at bevare sin frihed

Han blev stadig mere og mere uafhængig

Ingen havde noget at befale ham

Han skulle ikke rette sig efter nogen

Fri og alene bestemte han

Over sin gøren og laden

Men midt i al denne frihed

Gik det pludselig op for Harry

At hans frihed var døden

Og han fastsatte sin 50-års fødselsdag

Som dagen hvor han ville begå selvmord

Og den dag skulle det stå ham frit for

At benytte nødudgangen eller lade være

Alt efter sit humør

La' der så ske hvad der ville

Der var kun få år at vente

Måneder og dage blev stadig færre

Og lad os forestille os en have

Med 100 forskellige slags træer

Og 100 forskellige slags blomster

Mens gartneren kun kender botanisk forskel

På spiselige og ukrudt

Så aner han slet ikke

Hvad han skal stille op med ni tiendedele af sin have

Og vi ta'r nu afsked med Harry

Og lader ham gå sin vej alene

Var han allerede hos de udødelige

Var han allerede der

Hvor hans tunge vej syntes at føre

Hvor ville han da ikke se forundret

På sin banes ubeslutsomme zigzag

Hvor ville han da ikke opmuntre

Hvor ville han da ikke smile

Fornøjet til denne Steppeulv

Åh, ja